Kartofler 

Kartofler er en af de mest anvendte og spiste rodfrugter. Den anvendes i madlavning og til fremstilling af kartoffelmel og chips. Man bruger også kartofler som råvare i alkoholproduktion.

KartofelnKartoflen stammer fra Sydamerika, hvor man har dyrket den siden 8000 f.Kr. Den blev "opdaget" i Peru i 1530 af spanierne Gonzalo Jiminez de Quesada, der i 1539 indførte den til Spanien. De tre største kartoffelproducerende lande i 2007 var Kina, Rusland og Indien. Den gode høst forberedes allerede ved jordbearbejdningen med en porøs og klumpfri jordstruktur. Udsæden skal være fri for sygdomme, og man må ikke lægge den i for kold jord. Ved lavere temperaturer bliver væksten langsommere, og spirerne kan nemt blive udsat for svampeangreb.

Gødskningen bliver mest effektiv, hvis den er udført i forbindelse med sætningen, og den skal placeres i nærheden af udsæden. Vanding betaler sig som regel godt. Dette gælder både kvantitativt og kvalitativt. Hvis der er brug for vand, skal vandingen allerede påbegyndes, når knolddannelsen starter, og fortsætte gennem hele vækstsæsonen i tørt vejr.

Man får som regel et dårligere økonomisk udbytte af en stor mængde af dårlig kvalitet end af en mindre mængde af god kvalitet.

Se alle produkter til kartofler under Plantebeskyttelse.

 

Back to top